HJB Byggeforretning, Vores Vision & Værdier

Da den unge tømrersvend Henning Johansen den 19. april 1955 startede eget tømrerfirma, havde han sikkert ikke forestillet sig, at firmaet i høj grad ville komme til at sætte sit præg på Rønne – ja, på hele Bornholm. Men fra den spæde start har firmaet vokset sig større, så det i dag hører til blandt øens største. Henning Johansen stod for mange veludførte byggeopgaver, der stadig præger især Rønne, f.eks. Rønne Rådhus, Rønne Idrætshal, dele af Bornholms Centralsygehus, Thues Forretningscenter, Det Røde Pakhus, Sparekassen Rønne Øst, Marie Kofoedsstiftelsen, Rønne Toldkammer og Hotel Griffen.

I 1985 fik firmaet tilføjet et Eftf. Det skete, da Jens Olsen blev medejer. Siden Henning Johansens død har han ført firmaet videre. Samtidig blev Henning Johansens datter og svigersøn inddraget i anpartskredsen, således at Henning Johansens Byggeforretnings Eftf. ApS (i daglig tale: HJB Byggeforretning) i dag er et solidt foretagende. I december 2006 startede Jens Olsen HJB Murerforretning. HJB Murerforretning ApS overtog personalet fra Mogens Kofoeds murerforretning. HJB Murerforretning havde den gang 3 medarbejder.

I maj 2013 fusionerede HJB Murerforretning med HJB Byggeforretning. Den 1. maj 2011 lavede Jens Olsen en kontrakt med Claus Stamer, som lød på, at han over en fireårig periode hvert år skulle købe en bid af virksomheden. Den 1. maj 2015 overtog Claus Stamer dermed HJB Byggeforretning ApS som eneejer. Claus er en mand som gerne har fingeren på pulsen så i 2023/24, blev virksomheden aut. inden for kloak og asbest området og i januar 2025 fik virksomheden ansat 2 maler til at varetage virksomhedens opgaver på byggepladserne. Og på den måde ville kunne samle flere faggrupper under samme tag, for at kunne give kunden en bedre oplevelse.

I nyere tid har firmaet fastholdt de stolte traditioner med håndværksmæssig kvalitet i både store og mindre byggerier. Nogle af de senere års større ny- og ombygningsopgaver er Rønne Havnekontor, Hvide Hus på Christiansø, nye lokaler til Meldgård renovation, nye sommerhuse m.m. .

En anden tradition, der stadig holdes i hævd, er princippet om, at ingen opgave er for stor – og ingen for lille. Hos HJB Byggeforretning kan en svend den ene dag arbejde på et større boligbyggeri og den næste være ude at reparere et køkkenbord.

I de gode gamle dage var det et princip, at kunden – stor eller lille – aldrig måtte lades i stikken. Dette og andre gode håndværksmæssige traditioner bestræber vi os på at videreføre og leve op til hos HJB Byggeforretning.

Siden 1955

Er HJB Byggeforretning kun vokset og er i dag over 40 mænd.

Vi har kompetencerne inden for:

Tømre – Snedker – Murer – Kloak – Asbest sanering –  Gravearbejde – Maler – Flisesalg – Sandblæsning – Snerydning

Stærke Priser

Vi giver altid en rette pris første gang, om det så er et overslag, tilbud eller blot alm. timeberegning.

Bidrager til lokalsamfundet

HJB støtter gerne op lokalt. HJB støtter bla. svømme talentet Ida sode, Knudsker badminton og har i mange år hjulpet Etape-Bornholm med varebiler til at kunne transportere  hele sætoppet rundt på øen.

Social ansvarlig for oplæring af unge mennesker

HJB vil gerne være forgangs billede for de unge mennesker, derfor tager vi gerne mange praktikanter ind om året, for at bidrage til deres vej igennem livet

Certificeret

HJB er Certificeret inden for Asbest sanering og kloak området

HJB Byggeforretning er drevet af tømrermester Claus Stamer.

HJB har både tømrersvende, tømrerlærlinge, samt murersvende og murerlærlinge ansat til at løse alle opgaver.

Daglig ledelse

Claus Stamer

Claus Stamer

Direktør

cp@hjb-byg.dk
40 31 26 17

Mathias Dam Andersen

Mathias Dam Andersen

Murer formand og kloakmester

mda@hjb-byg.dk
23 67 15 55

Michael Sundgaard-Liu

Michael Sundgaard-Liu

Tømre formand

msl@hjb-byg.dk
20 16 97 09